Ferielejlighed i Berlin


Lejlighed i Berlin udlejes.

Lejligheden er beliggende i udkanten af Prenzlauer Berg, som er et af de spændende steder i Berlin, med mange restauranter, biergartens og små forretninger. Fra lejligheden tager det 5 minutter at gå til sporvognen, som når Alexander Platz efter 8 minutter, eller 10 min til Hackescher Markt med Hackesche Höfe, som er et absolut must (ca. 45 min. på gåben fra lejligheden). Sporvognen kører hver 10. minut til kl. ca. 2 om natten. Der er ligeledes få minutters gang til S-bahn,(Greifswalderstrasse S-Bahn station eller Prenzlauer Alle S-Bahn station), ringbanen omkring Berlin.


Indkøbsmuligheder: Bagere, to stk. ligger på de nærmeste gadehjørner.
Der er 5 minutters gang til indkøbscenter og flere supermarkeder med bla. med frisk kød, fisk og ost. Supermarked Kaiser har åbent til kl. 24 (lørdage 23.30), dog lukket søndage. Der findes tillige et økologisk supermarked fem min. gang fra lejligheden

Restauranten, Zur Haxe,  ligger 2 min. fra lejligheden. Det er en Bayersk restaurant, som værd at besøge. Solid tysk mad i rigelige mængder, samt en ualmindelig god betjening i meget specielle omgivelser.
Restaurant Feinkostler overfor Zur Haxe har rigtig lækre tappaslignende retter. Dertil et bredt udvalg af fine vine til rigtige priser. Kan varmt anbefales.


Lejligheden er på 2 værelser (62 m2), dobbeltseng med 2 nye boxmadrasser i soveværelset og en sovesofa til 2 personer i stuen. I alt 4 sengepladser. 2 børn kan evt. ligge på luftmadrasser (er i lejligheden), så der er 6 mulige sovepladser.
Der er et veludstyret køkken med 2-4 spisepladser, opvaskemaskine, køleskab, mikroovn og fryser.
Stue med spiseplads til 6, fladskærms TV, DVD afspiller og stereo anlæg.
Badeværelset er med kar og bruser i badekarret.
Lejligheden er udstyret med trådløst internet.
Der er sol på altanen om eftermiddagen.
Lejligheden er røgfri, ligesom der ikke må medbringers husdyr.
Gode parkeringsmuligheder på gaden (P-afgift).
Det er ikke nødvendigt med miljømærke på bilen for at komme til lejligheden.
Lejligheden ligger på 3. sal, og der er ikke elevator.
Det tager ca. 1/2 time med offentlige transportmidler fra enten Schöenefeldt lufthavn eller Tegel lufthavn til lejligheden.
Klik her for vejledning til udprint